Den rigtige rengøring holder glassene klare og forebygger ridser.
Vask med vand
Gnid en dråbe pH-neutralt opvaskemiddel mellem fingrene, til det skummer, og fordel det på glassene. Skyl med lunkent rindende vand, og tør forsigtigt, men grundigt efter med en mikrofiberklud.
Rensespray og klude
Rensespray sammen med en mikrofiberklud er lige så effektiv som vask under rindende vand. Spray væsken på kluden, ikke direkte på glassene. Hvis der hele tiden kommer væske ind i for eksempel skrue- og borehuller, kan det på lang sigt give skader.
Det skal du undgå
Brug ikke papirlommetørklæder eller dit skjorteærme. De indeholder støv- og snavspartikler, som giver mikroridser, og ridser kan ikke fjernes fra glassene.
Husk også
Opbevar brillerne i et hårdt etui, og udsæt dem ikke for stærk varme.